Forsvarsadvokat i sager om bedrageri

Bedrageri ifølge Straffeloven

Bedrageribestemmelsen findes i Straffelovens § 279 og lyder:

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Bedrageri handler kort fortalt om at udnytte en anden persons misforståelse til at berige sig på hans bekostning.

Eksempler på bedrageri kan være falsk anmeldelse til forsikringsselskabet for at opnå en uberettiget erstatning eller anvendelse af forfalskede bilag over for en bank for at opnå et lån, som man ellers ikke ville få.

Strafferammen for bedrageri går fra bøde i de mindre alvorlige sager og helt op til fængsel i 8 år i det groveste sager.

Advokatbistand i sager om bedrageri

Som supplement til bedrageribestemmelsen findes i Straffelovens § 279a bestemmelsen om såkaldt data-bedrageri: § 279a vedrører den situation, hvor det ikke er et menneske, men en computer, der er blevet bedraget.

 

I sager om økonomisk kriminalitet udnyttes strafferammens maksimum kun sjældent og i så fald kun i de allergroveste tilfælde. Der vil ofte være mulighed for helt eller delvist betingede domme (det vil sige domme, der ikke skal afsones i et fængsel), evt. med et vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste. Folketinget ændrede Straffeloven i 2015 med henblik på, at samfundstjeneste som alternativ til afsoning i et fængsel skal anvendes i højere grad end tidligere.

 

Advokatfirmaet har betydelig erfaring på området og indtræder gerne som forvarer i sager om bedrageri.

pen